Rigsombudsmanden i Grønland har i dag offentliggjort sin orientering nr. 9/2026.
Orientering nr. 9/2026 indeholder følgende emner:
Udenrigspolitisk redegørelse for 2024-2025 behandlet i Inatsisartut
Naalakkersuisut fremlagde den 23. april 2026 den udenrigspolitiske redegørelse for 2024-2025, som efterfølgende blev behandlet i Inatsisartut. Redegørelsen peger på et ændret og mere udfordrende forhold til USA siden præsidentvalget i 2024, herunder amerikanske udtalelser om ejerskab og kontrol over Grønland samt øget politisk opmærksomhed. Redegørelsen fremhæver endvidere et generelt stigende internationalt pres og aktivitetsniveau, som forudsætter styrkede ressourcer til udenrigsområdet. Naalakkersuisut lægger vægt på at fastholde og udbygge alliancer – særligt med EU, NATO og nordiske samarbejdspartnere – med udgangspunkt i strategien “Grønland i verden. Intet om os uden os”.
Debatten i Inatsisartut afspejlede bred opbakning til øget internationalt engagement og styrket varetagelse af egne udenrigspolitiske interesser, men også forskellige syn på balancen mellem rigsfællesskabet, militær tilstedeværelse og graden af selvstændig grønlandsk udenrigspolitik. Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, erhverv og råstoffer, Múte B. Egede, fremhævede, at situationen har nødvendiggjort en intensiveret diplomatisk indsats.
Udvalg pålægger Naalakkersuisut at indlede proces om overtagelse af statens aktiepost i Greenland Airports International A/S
Et enstemmigt Inatsisartut pålagde den 21. april 2026 Naalakkersuisut at rette henvendelse til rigsmyndighederne med henblik på at overtage statens ejerandel på 33 pct. i Greenland Airports International A/S senest den 1. januar 2027. Dette sker efter indstilling fra Finans- og Skatteudvalget, der fremhævede hensynet til øget national kontrol med kritisk infrastruktur. Indstillingen sker på trods af Naalakkersuisuts tidligere vurdering af, at en overtagelse aktuelt ikke er økonomisk forsvarlig, bl.a. som følge af betydelige finansieringsbehov og øvrige prioriterede udgifter. Naalakkersuisut har samtidig tilkendegivet, at fuldt grønlandsk ejerskab er en langsigtet ambition.
Genbehandlede anbringelsessager om grønlandske børn i Danmark giver politisk opmærksomhed
KNR har i en artikelserie den 4. maj 2026 sat fokus på den særlige enhed under den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) med ekspertise i grønlandske sproglig og kulturelle forhold, som danske kommuner siden maj 2025 er forpligtet til at bruge i anbringelsessager af grønlandske børn. Af artiklerne fremgår desuden, at enheden skal gennemgå igangværende anbringelsessager, hvor standardiserede tests (FKU) er blevet benyttet. Ifølge KNR har enheden ét år efter lovændringen modtaget 47 sager om anbringelser af grønlandske børn i Danmark, hvoraf 16 er færdigbehandlet, 14 er under gennemgang, fire sager er i visitation, mens 13 sager er afvist typisk med henvisning til, at der i sagerne ikke er indgået brug af tests. KNR oplyser videre, at i 14 af de afsluttede sager vurderes de anvendte psykologiske tests ikke at have ført til en forkert vurdering, mens to sager har givet anledning til anbefaling om, at kommunen genoptager sagen. Udviklingen har affødt politisk opmærksomhed fra begge de grønlandske folketingsmedlemmer.
Til KNR siger Qarsoq Høegh-Dam (NAL): ”Vi har hørt mange personlige beretninger og set organisationer råbe vagt i gevær. Hvad er det, der foregår, når der kun er behandlet 16 sager? Det er vi nødt til at få undersøgt nærmere. Alarmklokkerne ringer”, og fortsætter: ” Vi skal hurtigt dykke ned i det. Hvis der er sket fejl, skal vi have det undersøgt, så vi hurtigt kan rette op på det”. Naaja H. Nathanielsen (IA) vil rejse spørgsmålet over for en kommende dansk regering, idet hun umiddelbart finder antallet af genbehandlede sager lavt. Hun finder dog, at to sager med misvisende vurderinger viser, hvor afgørende det er, at området bliver taget alvorligt.
Kort nyt
Den fulde orientering kan downloades her: