Undskyldninger i spiralsagen

Flere grønlandske politikere har reageret på statsminister Mette Frederiksen og formanden for Naalakkersuisuts fælles undskyldning i spiralsagen. ”Det er på tide at Danmark betaler – også for alle de andre ugerninger de har lavet”, skriver naalakkersuisoq for finanser og skatter, Múte B. Egede, i et opslag på Facebook, hvor han ligesom formanden for Naalakkersuisut tilkendegiver, at det er på sin plads, at undskyldningen nu er givet. Flere politikere har også givet udtryk for, at det næste skridt skal være en erstatning til de berørte. Naalakkersuisoq for erhverv, råstoffer, energi, justitsområdet og ligestilling, Naaja H. Nathanielsen, skriver i et opslag på Linkedin, at det er glædeligt, at der er givet en undskyldning, og at det er en selvfølge, at det også medfører kompensation. Oppositionspartiet Naleraq har i en pressemeddelelse på partiets hjemmeside anført, at undskyldningen betragtes som en erkendelse af, at der er begået folkedrab, hvorfor Naalakkersuisut bør føre sag mod staten ved en international domstol.

Den danske regerings undskyldning er også en undskyldning for andre svigt, som Danmark har ansvaret for, hvor grønlændere systematisk er blevet behandlet anderledes og ringere end andre borgere i kongeriget. Den danske og grønlandske regering har meddelt, at de sammen vil markere undskyldningen i Grønland, når den uvildige udredning af spiralsagen er afsluttet.

Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender og forskning afviser amerikansk påvirkningskampagne

I forlængelse af DR’s nyhed om påvirkning i Grønland foretaget af personer med links til den amerikanske administration udtalte naalakkersuisoq for udenrigsanliggender og forskning, Vivian Motzfeldt, at hun ikke mener, at der foregår amerikansk påvirkning udøvet af personer med tilknytning til det Hvide Hus. Det siger hun til Sermitsiaq den 27. august 2025, efter DR har bragt en nyhed om amerikansk påvirkning i Grønland. ”Ifølge de oplysninger som jeg nu har fået kendskab til, kan jeg ikke se, at der skulle foregå lyssky aktiviteter for at påvirke den grønlandske befolkning. Sagt med andre ord, er der intet nyt i det jeg er blevet forelagt, ud over det vi allerede har kendskab til”, sagde hun og understregede samtidigt, at indblanding og kompromittering af suveræniteten vil få konsekvenser. Motzfeldt tilkendegav desuden, at det grønlandske samfund står sammen og ikke nemt lader sig påvirke: ” Vi ved lige præcis, hvordan vi vil leve, og vi ved lige præcis, hvad vi vil levere til vores efterkommere, vi har sagt det højt og tydeligt, så hvis nogen tror, vi er naive og nemme at påvirke, så skal de vide, at vi ikke vakler”, sagde hun.

Frankrigs udenrigsminister på besøg i Nuuk – fransk generalkonsulat åbner i 2026

Den franske udenrigsminister Jean-Noël Barrot besøgte Nuuk den 30. til 31. august 2025. Her mødtes han med naalakkersuisoq for udenrigsanliggender og forskning Vivian Motzfeldt samt formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen. Naalakkersuisut oplyste den 30. august 2025, at besøget sker i forlængelse af Motzfeldts møde med Barrot i Frankrig i foråret, og at formålet er at udvikle og styrke den bilaterale relation mellem Grønland og Frankrig, hvilket Motzfeldt gentog ved et fælles pressemøde i Nuuk den 31. august 2025. Her oplyste Barrot, at det franske generalkonsulat i Grønland forventes at åbne i starten af 2026, og at samarbejdet mellem Grønland og Frankrig vil blive udvidet indenfor økonomi og forskning, herunder særligt på klimaområdet. Blandt andet vil den flydende klimaforskningsbase Tara Polar Station indlede næste feltsæson i Grønland og samarbejde med Arctic Hub i Nuuk om formidlingen af de indsamlede data. Barrot oplyste desuden, at et fransk eksperthold skal bistå Grønland i kortlægningen af landets ressourcer af kritiske mineraler til efteråret, samt at der vil blive nedsat en samarbejdskomité, der skal følge og sikre fremdriften i samarbejdet mellem Grønland og Frankrig. Derudover vil Frankrig støtte forsknings- og kultursamarbejder mellem landene, herunder filmproduktion og udstillinger. Ved pressemødet blev den franske flådes aktuelle besøg med støtteskibet ”Garonne” samt tidligere deltagelse i øvelser omkring Grønland omtalt. Vivian Motzfeldt tilkendegav i den forbindelse, at lavspændingssituationen i Arktis har ændret sig, og at det er nødvendigt, og velkomment, at allierede er i farvandet omkring Grønland og deltager i øvelser.

Underskud hos selvstyreejede selskaber

Den 20. september 2025 blev KNI A/S’ årsresultat for 2024/2025 præsenteret ved selskabets generalforsamling i Sisimiut. Årsrapporten viser røde tal på bundlinjen med et samlet underskud før skat på 75 mio. kr., hvilket er 247 mio. kr. lavere end sidste års resultat. Underskuddet forklares med nedskrivninger i varedivisionens anlægsmasse, lukning af bryggeriet Nuuk Imeq som følge af den nye emballagebekendtgørelse, lavere kundegrundlag pga. urbanisering, højere brændstofpriser på verdensmarkedet samt tabt indtjening på taxfree-salg i Kangerlussuaq.

Det selvstyrejede rederi Royal Arctic Line A/S kom ud af første halvår 2025 med et underskud på 56 mio. kr. Dermed nedjusterer rederiet forventningerne til resten af året fra et overskud før skat på mellem 15-25 mio. kr. til et overskud på under 10 mio. kr. Faldet i omsætning forklares med generelt lavere aktivitet i samfundet, mindre intern godstransport, og at lukning af bryggeriet Nuuk Imeq har haft negative konsekvenser. Også fiskerikoncernen Royal Greenland A/S har underskud efter første halvår 2025. Koncernen har haft underskud i en årrække, og trods underskuddet på 11 mio. kr. før skat er resultatet en forbedring i forhold til sidste år, hvor underskuddet lød på 59 mio. kr. Resultatet for koncernen med en omsætning på 2,6 mia. kr. er ”et skridt i den rigtige retning, men endnu ikke tilfredsstillende”, fremgår det af halvårsrapportens ledelsesberetning den 28. august 2025. Koncernens trawlerflåde har gennemgået en omkostningstung modernisering, som nu er afsluttet. Herefter vil fokus blive rettet mod landanlæggene, herunder en ny fiskefabrik i Tasiilaq. Den økonomiske målsætning for koncernen er at opnå et overskud på 250 mio. kr. før skat i regnskabsåret 2027.

Midlertidig suspension af sikkerhedsscreeningen i Nuuk Lufthavn

Trafikstyrelsen suspenderede den 26. august 2025 sikkerhedsscreeningen af udenrigspassagerer fra Nuuk Lufthavn. Suspensionen skete på baggrund af en række forhold vedrørende efteruddannelsen af securitypersonalet. Suspensionen betød, at planlagte udenrigsafgange fra Grønland midlertidigt måtte afvikles via de godkendte lufthavne i Narsarsuaq og Kangerlussuaq. Den 27. august 2025 meddelte Greenland Airports, at man planlagde at genåbne udenrigsafgange med certificerede security-medarbejdere fra danske lufthavne. Greenland Airports oplyste desuden, at selskabet arbejdede på at få den lovpligtige efteruddannelse af de lokale security-medarbejdere gennemført hurtigst muligt. Suspensionen har medført en række reaktioner, herunder fra formanden for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen: ”Vi har fra Naalakkersuisut meddelt overfor selskabet, at vi ikke er tilfredse med forholdene i selskabet, og at selskabet ikke har levet op til vores krav, og det vil vi reagere på”, sagde han til Sermitsiaq den 27. august 2025.

Ny formand for bestyrelsen i Royal Greenland A/S

Ved en ekstraordinær generalforsamling i fiskerikoncernen Royal Greenland A/S den 29. august 2025 blev det besluttet, at næstformand i bestyrelsen, Niels Thomsen, tiltræder som formand efter Maliina Abelsen. Thomsen var indtil 2019 medlem af Inatsisartut for Demokraatit. Koncernen, som har været udfordret af underskud de seneste år, skal fremover fokusere på aktiviteterne i Grønland fremfor udenlandske aktiviteter samt skabe en mere kommerciel produktion i Grønland. Det oplyser den tiltrædende formand til Sermitsiaq den 29. august 2025 og uddyber: ”Vi behøver ikke indhandlingssteder overalt, men fiskerne skal have bedre muligheder for at lande deres fangster forskellige steder, så de kan afsættes optimalt. Samtidig skal vi sikre, at de fisk, vi køber, bliver mere værdifulde, blandt andet ved at samle og forarbejde råvarerne dér, hvor der er tilgængelig arbejdskraft”.

Kommuneqarfik Sermersooq modtager kritik fra Tilsynsrådet

Tilsynsrådet har konkluderet, at der er sket lovovertrædelser i mindst syv låneansøgninger til Kommuneqarfik Sermersooq. I to tilfælde er der givet lån på op til 40 pct. af opførelsesomkostningerne, hvor loven tilsiger lån på maksimalt 20 pct. I et andet tilfælde er der blevet anvendt boligfinansieringsmidler til byggerier til andre formål end boligforsyning. Tilsynsrådet bemærker, at mangel på kvalificeret arbejdskraft kan have udfordret kommunens sagsbehandling af boligsagerne og tilføjer, at kommunen har udvist samarbejdsvilje til at rette op på lovbruddene. ”Boligsagen i Kommuneqarfik Sermersooq har været den mest omfattende sag, Tilsynsrådet nogensinde har behandlet. Det er alvorligt og kritisabelt, at kommunen i flere tilfælde har overtrådt lovgivningen […] Denne sag har haft stor betydning for både kommunen, samfundet som helhed og ikke mindst borgerne. Betydelige midler er blevet anvendt, og lovgivningen er blevet ændret som følge af sagen.” udtaler formanden for Tilsynsrådet Sólja Ì Ólavsstovu.  

Stigende antal turister

Grønlands Statistiks seneste opgørelse over overnattende turister viser en generel stigning i antallet af overnatninger på 14,6 pct., og en stigning på 14,8 pct. i antallet af overnatninger sammenlignet med samme periode i 2024. Størstedelen af de overnattende gæster kommer fra Grønland. Antallet af gæster fra Danmark er faldet, mens der ses en stigning i antallet af udenlandske gæster.

Opgørelsen viser en markant stigning på 90,9 pct. i antallet af overnattende gæster i Kommuneqarfik Sermersooq Vest i forhold til samme tid sidste år. Stigningen i den vestlige del af kommunen, herunder Nuuk, sker formentlig som følge af åbningen af den nye internationale lufthavn i Nuuk i efteråret 2024. Omvendt viser tallene at der i Qeqqata Kommunia, med den tidligere internationale lufthavn i Kangerlussuaq, ses et fald i antallet af overnatninger på 56,6 pct.