Naalakkersuisut har fremlagt forslag til finanslov for 2027

Naalakkersuisut fremlagde den 20. august 2026 forslag til finansloven for 2027. Efter forslaget vil der være mindre underskud de kommende to år og forventede overskud i 2029-2030. Forslaget prioriterer samlet knap 319 mio. kr. til bl.a. uddannelse, transport, borgerservice og retssikkerhed.

Blandt de større nye initiativer lægges der op til at afsætte 20,5 mio. kr. årligt til en ny erhvervsskole i Ilulissat, 10,8 mio. kr. til etablering af et uddannelseshus i Tasiilaq samt 105 mio. kr. til et nyt IT-system på skatteområdet. Det nuværende skattesystem risikerer ifølge en ekstern evaluering nedbrud inden for få år. Desuden lægges der op til at styrke udenrigsområdet med 7,8 mio. kr. årligt, bl.a. til repræsentationerne i Washington D.C. og Bruxelles samt arbejdet i Arktisk Råd. Derudover skal der efter forslaget afsættes 250 mio. kr. til færdiggørelsen af lufthavnen i Qaqortoq. Lufthavnen blev taget i drift tidligere i år, men ifølge naalakkersuisoq for finanser Aqqaluaq B. Egede (IA) er der fortsat behov for yderligere midler til at færdiggøre projektet. Aqqaluaq B. Egede peger på øgede indtægter fra fiskeriet, reformarbejdet samt samarbejdet med Danmark og EU som væsentlige elementer i arbejdet med at styrke landskassens økonomi. Han henviser bl.a. til den tidligere indgåede rammeaftale med Danmark på 1,6 mia. kr. og udsigten til øgede EU-midler fra 2028.

Oppositionen er kritisk over for dele af forslaget, oplyser Sermitsiaq den 20. august 2026. Naleraqs formand Pele Broberg mener, at finanslovsforslaget mangler en egentlig strategi for vækst og nye indtægter og ikke i tilstrækkelig grad adresserer borgernes daglige udfordringer. Han kritiserer samtidig Naalakkersuisuts henvisninger til internationale rejser og eksterne partnerskaber og efterlyser en tydeligere plan for den fremtidige økonomi. Siumut er mere positiv over for bl.a. de nye uddannelsesinitiativer i Ilulissat og Tasiilaq samt indsatser på sundheds-, børne- og ungeområdet, men vurderer, at der fortsat mangler konkret handling bag Naalakkersuisuts politiske budskaber.

Nukissiorfiit: flere driftsforstyrrelser og stort investeringsbehov

KNR skriver den 20. august 2026, at antallet af driftsforstyrrelser hos Nukissiorfiit (Grønlands energiforsyning) er steget markant de seneste år. Antallet steg fra 60 i 2021 til 176 i 2025, mens der alene fra januar til juli 2026 er registreret 126 driftsforstyrrelser. Nukissiorfiits tekniske direktør, Filip Sivertsen, betegner situationen som ”ganske alvorlig” og peger på aldrende anlæg, mangel på teknisk uddannet arbejdskraft og et betydeligt efterslæb på reinvesteringer. Selv hvis den nødvendige finansiering var til rådighed, vurderer han, at det vil tage 10-15 år at gennemføre de nødvendige renoveringer og investeringer.

Nukissiorfiit mangler ca. 1,8 mia. kr. til vedligeholdelse af sine anlægsaktiver. De aktuelle behov omfatter bl.a. nye eller forbedrede forsyningsanlæg i Aasiaat, Nuuk, Nanortalik og Sisimiut. Udviklingen aktualiserer naalakkersuisoq for miljø, natur, energi og forskning Jørgen Rosbachs (DEM) udmelding i juli om, at de allerede besluttede prisstigninger ikke er tilstrækkelige, og at Naalakkersuisut derfor vil undersøge mulighederne for finansiering fra Danmark og gennem EU-samarbejdet.

Kort nyt

• I en artikel den 19. august 2026 omtaler Sermitsiaq Rådet for Menneskerettigheders pressemeddelelse om ”Forslag til lov om godtgørelsesordning for kvinder omfattet af antikonceptionssagen (spiralsagen) i Grønland i perioden 1960-1991”. Rådet hilser godtgørelsesordningen velkommen, men har samtidig væsentlige forbehold og kritiserer bl.a. ansøgningsfristen, den faste godtgørelse på 300.000 kr. uanset den enkelte kvindes konkrete følger samt den manglende administrative klageadgang ved afslag fra Patienterstatningen. Rådet vurderer, at ordningen i højere grad bør tage højde for de berørte kvinders individuelle situation og sikre enkel adgang til at få et afslag prøvet.
• Ifølge KNR den 17. august 2026 er folketingsmedlem Naaja H. Nathanielsen (IA) ”lodret uenig” i justitsminister Nicolai Wammens svar om, at Grønlands Politi ikke vurderer, at der er grundlag for en selvstændig politistation i Kangaatsiaq. Nathanielsen fremhæver, at ønsket gennem flere år har haft bred politisk opbakning i Grønland, og at Danmark efter hendes opfattelse bør imødekomme det. Kangaatsiaq er den eneste grønlandske by uden en politistation, mens Grønlands Politi henviser til aktivitetsniveauet og befolkningsgrundlaget som begrundelse for den nuværende ordning.
• Det canadiske råstofselskab Amaroq har købt Forsvarets tidligere isbryder Thorbjørn, som fra 2028 skal understøtte selskabets logistik og efterforskningsaktiviteter, fremgår det af en artikel i Sermitsiaq den 20. august 2026. Amaroq har udvindingslicens til guldminen i Nalunaq og en række efterforskningslicenser i Sydgrønland. Selskabet producerede 8.985 ounce guld i første halvår af 2026 og har samtidig igangsat boringer efter sjældne jordartsmetaller ved Ilua-forekomsten i Nunarsuit-licensområdet. Direktør Eldur Olafsson fremhæver ifølge selskabets børsmeddelelse, at guldprojektet i Nalunaq står stærkt, samtidig med at efterforskningen af bl.a. sjældne jordartsmetaller fortsætter i selskabets øvrige licensområder.
• Grønlandsbanken kom ud af første halvår med et resultat før skat på 97,4 mio. kr. mod 84,4 mio. kr. i samme periode sidste år, oplyser Sermitsiaq den 20. august 2026. Banken peger på stigende forretningsomfang, lave tab på udlån og fortsat høj kreditkvalitet blandt kunderne som forklaring på udviklingen. Banken fastholder forventningen om et årsresultat før skat på 195-220 mio. kr.
• Nye foreløbige tal fra Grønlands Statistik fra den 11. august 2026 viser en markant stigning i værdien af Grønlands vigtigste fiskeeksport. I perioden januar-juli 2026 udgjorde eksportværdien af rejer, torsk, hellefisk, krabber og stenbiderrogn 3,694 mia. kr., svarende til en stigning på 1,044 mia. kr. eller 39,4 pct. sammenlignet med samme periode i 2025. Fremgangen trækkes især af torsk, hvor eksportværdien er steget med 59,7 pct. som følge af både større mængder og højere kilopriser. Eksportværdien af rejer steg samtidig med 15,4 pct.

Den fulde orientering kan downloades her: