Undskyldning i spiralsagen markeres den 24. september

Formanden for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen og statsminister Mette Frederiksen er blevet enige om, at den officielle undskyldning i spiralsagen markeres ved et arrangement i Katuaq i Nuuk onsdag den 24. september 2025 kl. 14:00.

For at give de berørte parter, der ikke kan deltage i Nuuk, mulighed for at overvære undskyldningen vil arrangementet blive sendt direkte på begge sprog via KNR TV.

Program forventes offentliggjort mandag den 15. september 2025. Arrangementet planlægges i samarbejde med en repræsentant fra de berørte kvinder i spiralsagen.

Kontaktperson i forbindelse med akkreditering af journalister: Ministersekretær Andreas Poulsen: andp@nanoq.gl telefon +299 34 52 80.