Spiralsagen er et mørkt kapitel i den fælles historie mellem Danmark og Grønland og er forbundet med store personlige omkostninger for de grønlandske kvinder, der fik antikonception uden deres viden eller samtykke.
Derfor har regeringen besluttet, at der skal etableres en forsoningsfond, der skal kunne give individuel økonomisk godtgørelse til de kvinder, der er berørt af spiralsagen.
Og nu har regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) indgået en aftale med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Alternativet, Aaja Chemnitz (IA), Aki-Matilda Høegh-Dam (N), Anna Falkenberg (SP) og Sjúrður Skaale (JF) om kriterierne for, hvordan den individuelle godtgørelse kan udbetales til de grønlandske kvinder.
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde siger:
"Spiralsagen er et mørkt kapitel i vores fælles historie. Den har haft store konsekvenser for de grønlandske kvinder, der har oplevet både fysiske og psykiske mén, og som den dag i dag har betydning for opfattelsen af Danmark og Rigsfællesskabet. Vi kan desværre ikke fjerne smerten fra kvinderne, men en godtgørelse er med til at anerkende og undskylde for de oplevelser, de har været igennem. Og jeg er glad for, at et meget bredt flertal i Folketinget nu sikrer, at de berørte kvinder kan få en økonomisk godtgørelse."
Godtgørelsen retter sig mod kvinder, som fik antikonception uden deres viden eller samtykke i perioden 1960-1991, hvor Danmark havde ansvaret for sundhedsvæsenet i Grønland.
Aftalen indebærer, at der etableres en godtgørelsesordning, som giver mulighed for at udbetale 300.000 kroner til hver af de berørte kvinder. Det er et krav, at kvinderne har boet i Grønland eller været på et ophold på en kost- eller efterskole i Danmark i perioden 1960-1991.
Derudover skal kvinderne kunne sandsynliggøre deres beretning og sidst erklære på tro og love, at de har fået antikonception uden deres viden eller samtykke.
Ordningen forventes at træde i kraft den 1. juni 2026, men kvinderne vil allerede fra april næste år kunne indsende ansøgninger om godtgørelse til Patienterstatningen, der håndterer ordningen. De første godtgørelser forventes at blive udbetalt i efteråret 2026.
Aftalepartierne er samtidig enige om, at der skal køre et særligt forløb for sagsøgerne i den verserende retssag. Det betyder, at kvinderne ikke skal ansøge om godtgørelse, men at Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil tilbyde at indgå forlig med et godtgørelsesbeløb på 300.000 kroner til hver enkelt kvinde, hvis de opfylder kriterierne for godtgørelsesordningen.
For at støtte kvinderne gennem hele ansøgningsforløbet etableres der en etårig opsøgende vejledningsindsats i Grønland, når godtgørelsesordningen træder i kraft.
Indsatsen vil bestå af et team med en repræsentant fra Patienterstatningen, en jurist og en tolk, som skal hjælpe kvinderne med at ansøge om godtgørelse. Samtidig tilknyttes en terapeutisk indsats til at yde støtte gennem processen.
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde siger:
"Det gør dybt indtryk på mig, når jeg hører de berørte kvinders fortællinger. Jeg har selv mødt flere af kvinderne og blev naturligvis meget påvirket af deres vidnesbyrd om, hvordan de uden deres viden og uden samtykke fik opsat spiral. Nogle af dem var på det tidspunkt unge piger. Vi kan ikke ændre fortiden, men vi kan lære af den, så vi ikke gentager de svigt, kvinderne har oplevet."
På baggrund af den uvildige udredning af antikonceptionspraksis i Kalaallit Nunaat i perioden 1960-1991 vurderes det, at cirka 4.500 kvinder kan være berettiget til godtgørelse.
Læs aftaleteksten: Aftale om godtgørelsesordning for grønlandske kvinder omfattet af antikonceptionspraksis i Kalaallit Nunaat (spiralsagen) i perioden 1960-1991.
Læs bilag: Administrationsgrundlag for godtgørelsesordningen.
Det forventes, at lovforslaget om ordningen fremsættes i april 2026, og at loven træder i kraft 1. juni 2026.