Er du nysgerrig efter at afprøve din faglige viden, så søger Rigsombudsmanden i Grønland en dygtig studentermedhjælp med lyst til at arbejde i et dynamisk dansk-grønlandsk miljø. 


Dine arbejdsopgaver vil være:
•    Sagsbehandling af lettere juridisk karakter
•    Medvirken til udvikling af skabeloner og paradigma
•    Ad hoc opgaver


Personligt er du:
•    Minimum på 2. semester af dit jurastudium - med pæne karakter
•    Fleksibel med et godt humør
•    Mødestabil
•    Parat til at arbejde ca. 10-15 timer om ugen

Rigsombuddet tilbyder et arbejdsmiljø med spændende sager. Vi er 15 medarbejdere, inklusiv 6 jurister, som du kommer til at arbejde tæt sammen med. Vi laver separationer, skilsmisser, adoptioner, fri proces, lovgivning fra Danmark til Grønland, statsborgerretsbeviser og giver tilladelser/afslag til værger og meget andet. 

Løn- og ansættelsesvilkår:
Du aflønnes efter gældende takster for studentermedhjælp.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til rigsombudsmand Julie Præst Wilche eller retschef Morten Nornild på tlf. 321001.

Ansøgning:
Ansøgningsfristen er den 5. december 2025, og vi forventer du kan tiltræde i begyndelsen af januar måned. Ansøgningen sendes RO@gl.stm.dk mærket: ”Ansøgning. Studentermedhjælp”.