Statsminister Lars Løkke Rasmussens tale ved åbning af Folkemødet på Bornholm den 15. juni 2017

Det talte ord gælder

Jeg har et blødt punkt for Bornholm. Det har jeg altid haft.

Min mor var bornholmer, født i Nexø. Jeg er halvbornholmer. Og så længe min mormor og morfar levede, var jeg på Bornholm hver sommer.

Nu kommer jeg her igen hver sommer.

Det er vi mange, der gør. Flere og flere. Igen i år forventer Folkemødet deltagerrekord.

Igen i år!

Hvordan kan det lade sig gøre?

I kraft af én ting. En kæmpe frivillig indsats. Fra hundredevis af ildsjæle, der løfter i flok. Tak til alle jer frivillige. I fortjener et stort bifald.

* * *

Jeg er overbevist om, at et møde som Folkemødet kun kan lade sig gøre i Danmark – eller retfærdigvis i Skandinavien.

En højskole i det fri, hvor borgere, organisationer og politikere kan mødes. Diskutere. Være uenige. Blive klogere.

Dén kritiske samtale støber et stærkt fundament under vores samfund.

Og når man har et solidt ståsted, behøver man ikke at bygge mure mod forandringer. For mure har den ulempe, at de ikke kun lukker andre ude. Men også spærrer en selv inde.

Vi skal ikke bygge mure. Vi skal bygge broer. Være åbne mod verden. Klar til fornyelse.

Det er afgørende i en tid, hvor forandringens vinde blæser.

Mange af os føler nok, at vi lige nu befinder os i forandringens stormvejr. At de største omvæltninger sker lige her i vores egen tid.

Spørgsmålet er, om det er rigtigt.

I år fejrer vi 500-året for Reformationen.

Og tænk at leve på en tid, hvor Columbus lige havde opdaget Amerika – det var rigtig globalisering. Hvor bøger som noget helt nyt kunne trykkes og budskaber nå ud – det var moderne teknologi, der ville noget.

Det var midt i det opbrud og nybrud, at Luther fik medvind for sine tanker. For en bevægelse, der præger os dybt den dag i dag.

Den kritiske samtale, som er omdrejningspunktet for Folkemødet, står i gæld til Luther.

Luther sagde, at mennesket er frit. Og med frihed følger ansvar. Ansvar for sig selv. Ansvar for fællesskabet.

For at kunne udleve den frihed og påtage sig det ansvar, skulle den enkelte uddannes. Helt konkret skulle almindelige mennesker lære at læse. Luther startede en folkeoplysning. Det fik en enorm betydning.

Og Luther såede frøet til den kritiske tanke, der er modsætningen til fundamentalisme. Biblen er ikke og bliver aldrig en grundlov. Det var vigtigt dengang. Det er vigtigt i dag.

Vi er frie til at tænke selv. Diskutere. Kritisere.

Og dermed også frie til at kritisere og gå op imod selveste Martin Luther.

Jeg har selv brugt reformationsåret til at sige klart fra over for Luthers beskyldninger mod jøder og muslimer. De beskyldninger hører ikke hjemme i et oplyst samfund. De hører ingen steder hjemme.

* * *

Jeg tror ikke, det er en tilfældighed, at de skandinaviske lande både er lutherske. Og samtidig har udviklet verdens stærkeste velfærdssamfund. Vi er præget af 500 års lutheranisme. Selvfølgelig er vi det.

Og jeg synes, man oplever det så tit.

For nogle år siden holdt jeg et topmøde på Marienborg om folkeskolen. Her oplevede jeg unge, danske skoleelever, der kom skridende ind og sagde deres mening foran statsministeren og foran hele verdenspressen.

Vores unge har en selvsikkerhed og en uimponerethed, som vi kan være stolte af.

Nu arbejder vi på at gøre skolen bedre, så de også har noget at have deres selvsikkerhed i.

Danmarks selvsikre unge er børn af Luther. Selvom de nok ikke selv tænker over det.

Danmark blev det første kongerige i verden, som samlet gik over til den lutherske tro.

Danmark var blandt de første lande i verden, hvor kvinder fik stemmeret.

Vi var det første land i verden, som tillod partnerskab mellem to mennesker af samme køn.

Vi er et foregangsland.

Og vi er i dag et land i fremgang. Med tro på fremtiden. Friheden. Ansvaret. Det er frø, som blev sået for 500 år siden.

* * *

Det bringer mig tilbage til start. Vi lever igen i en tid med store forandringer.

I dag kan en ny bølge af teknologiske fremskidt gøre os rigere. Give os bedre velfærd. Og skabe job, som er mere givende og mindre nedslidende.

Jeg er glad for, at der mellem de mere end 3.000 events her på Folkemødet er mange, der handler om robotter, digitalisering og disruption. Det er vigtigt, at vi får en bred debat om, hvordan vi forbereder os på forandring. Hvordan vi vil bruge den ny teknologi. Hvordan vi vil få alle med ind i en lysere fremtid.

Derfor har jeg også nedsat et Disruptionråd – Partnerskab for Danmarks fremtid. Hvor vi viderefører en stærk dansk tradition. Om samarbejde og samtale på kryds og tværs i samfundet. En debat om alt det, der udfordrer os. Og den debat kan Folkemødet i år være med til at berige.

En debat, som vi har et solidt udgangspunkt for at tage i Danmark.

Når robotter indtager arbejdspladsen, er mange danskere begejstrede og færre bekymrede.

Danmark er – sammen med Sverige – blandt de lande i Europa, hvor befolkningen er mest positiv over for globalisering.

Danmark er blandt de lande i Europa, hvor flest tror på en bedre fremtid.

Danskerne har mod på fremtiden.

Det gør, at jeg grundlæggende er optimistisk på vores lille lands vegne.

Hvis man som det store bøgetræ vil folde sine grene ud, er man nødt til at have et stærkt rodnet, så stormen ikke skal tage én.

Stærke rødder. Det har vi i Danmark.

Ansvar. Tillid. Og kritisk samtale. Det kan lyde banalt. Men det er noget helt unikt.

Og det er det, vi fejrer her de næste dage.

Godt Folkemøde til os alle sammen!

Accept af cookies

Denne side benytter cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse.

Læs mere om cookies på nedenstående link:

Cookie politik